Første spånpladefabrik i Skandinavien

Virksomheden blev grundlagt i 1950 af Johs. F. La Cour, som allerede havde en igangværende produktion af tørv, et savværk og en krydsfinérfabrik på stedet.

Produktionen var baseret på en licensaftale med den schweiziske ingeniør Fahrni, der havde opfundet og patenteret en metode til fremstilling af spånplader. Det er fra dette patent navnet ”NOVOPAN” kommer. I de efterfølgende år har der været en rivende udvikling på basis af selvudviklede produktionsmetoder.

Kundefokus og ansvarlighed i forhold til medarbejdere og samfundet i øvrigt har altid været grundlæggende værdier. I dag er virksomheden således en højteknologisk virksomhed og blandt de førende i branchen.